3 skuespillere og 2 musikere stiller skarpt på livet ved kysten gennem det nittende århundrede.
I en stumfilms-agtigstil, i et minimalistisk sprog, med humor, musik og ganske få ord fortælles om havnen, hårdt arbejde, familieliv, sorger og glæder, moderne tider, fester, sild og svingommer. Midt i det hele står kvinderne. De skal både arbejde, holde hus, bære over, styre regnskab, sige noget, tie stille -og se godt ud.
Og ind i mellem er der helt stille…Stilhed er øjeblikket, hvor vi er opmærksomme, vi venter på noget, en lyd, et signal, et tegn, et brøl. Verden er mere og mere larmende. Med forestillingen stopper vi op, lytter, og lader en række universelle og underholdende historier få plads et øjeblik. Ssshh! Luk munden i, spær øjne og ører op og lad musikken og billederne tale for sig selv.
Forestillingen er skabt i samarbejde med Esbjerg Ensemble.
Menuen står på bakskuld, og vil blive serveret efter forestillingen hos Hotel Fanø.
Peter Uhrbrand, Kim Holst og Claus Carlsen spiller op til bal.
Kl. 17.00 Forestilling Ssshh – Stilhed og Storm (I Store sal på TeaterBLIK)
Kl. 18.00 Bakskuld og Bal
Drikkevarer købes hos Hotel Fanø.
Arrangementet slutter kl 21.00
Skuespillere: Maria Grønlund Malling, Lisa Becker, Gertrud Exner
Musikere: Antti Salovaara og Claus Carlsen
Komponist: Claus Carlsen
Instruktør: Hans Rønne
Kostumedesigner: Trine Walther
Kreativ producent: Marie Cathrine Egetoft