Øjeblik

BESKRIVELSE

En hverdagsfilosofisk stund for 3-7 årige. Når man stopper op og ser sig omkring er verden fuld af små vidundere, lige for næsen af dig. Med video, musik, lys og helt almindelige ting, trylles en lille del af verden vi omgiver os med, om til en levende og foranderlig stund. Når man er ude har man inde med ud, og når man kommer ind har man ude med ind. Vi sætter tiden i stå, og mens vi stirrer ud af vinduet forandres landskabet udenfor til et drømmeagtigt og bevægeligt billede indenfor.

Med denne forestilling stiller vi skarpt på det enkle og helt normale, og transformerer det til et lille eventyr i lys og lyd. Vores tid er præget af uendeligt mange muligheder for oplevelser, vi kan rejse, købe og forlyste os i det uendelige, men ind i mellem er det godt at stoppe op og bare være tilstede lige nu og her. Så kan dampen fra en kop te pludselig være magisk at se på, eller lyset i en vandpyt spejler skyerne, og lydene inde og ude kan blive til musikalske stemningsbilleder.

 

Kunstnerisk team:
Ide & medvirkende: Gertrud Exner
Instruktør: Catherine Poher
Komponist & lydkunstner: Hans Peter Stubbe Teglbjærg
Videokunstner: Olivier Guillemain
Scenografi: Holdet
Forestillingen er skabt af det kunstneriske hold.

Kostumer: Trine Walther/Katrine Bach
Scenemester og lys: Søren La Cour
Tekniker: Simon Voigt
Kreativ producent: Marie Cathrine Egetoft

 

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond

Info​

Turneperiode:
Sæson 23/24, 24/25, 25/26

Aldersgruppe: 3-7 år

Varighed: 35 min.

Tekniske Specifikationer:

Spilleareal: 4m x 5m
Højde: 2,5
Mørklægning: Ja
Strøm: 230V
Antal publikummer i alt: 40 børn + max 20 voksne
Opstillingstid: 2 timer
Nedtagningstid: 1,5 time

 

Forestillingen spillede på Horsens Teaterfestival 2023 og spiller på April Festival 2024