Teater for de mindste og deres voksne i påskeferien på TeaterBLIK. Efter forestillingen er der workshop for alle der har set forestillingen.
Forestillingen er gratis men billetter skal bestilles
et stykke hvidt papir
et blad
en blomst
et bjerg
en frø
en kjole
Livet er fyldt med overraskelser.
Ingenting bli’r som forventet, alt er i forandring og bevæger sig.
Papirets skrøbelighed og mangfoldighed er i centrum. Gennem origami, musik, folder og former skabes en forestilling om livets ligeså store mangfoldighed og dejligt kaotiske skønhed Som abstrakt maleri og nykomponeret musik i et univers af sart og forgængeligt papir i stadig forandring.
HOV! er skabt til de allermindste og deres voksne, scenekunst om livet, erindringen, forandringen og det uventede -.i leg, animation, poesi og musik. Forestillingen er udviklet i fællesskab af holdet på og bag scenen, med jævnlige besøg af børn – som spejl og pejlemærke for arbejdet med idéerne. Og udviklet i dyb respekt for de kreative, fantasifulde og store personligheder, som er forestillingens målgruppe, og stiller deres uomgængelige krav til kvalitet og kunst.