Beskrivelse

I de spæde teenageår, er alt nyt og forandre sig konstant. Pubertet er en underlig tid. En ventetid. En ikke-tid. En overgang. En mellemtid. Og alligevel sker der hele tiden en hel masse, hele tiden. Ingenting står stille, og alligevel er tiden lang. Hvem er man, hvor er man, hvad bliver man, hvem kan hjælpe en? Og hvordan holder man denne tid ud? Kan man leve med at denne tid er en mellemtid som også er noget i sig selv? Kan man komme til at holde af det, at være spændt ud mellem barndom og voksenliv, og kan en mellemtid være ok hvis man giver sig hen til uvisheden, usikkerheden, ventetiden?

Med dukker, elektronisk musik og blandede tekster fra dagbøger, samtaler, digte og fiktive historier skaber vi en drømmende og rummelig forestilling for de unge. De præsenteres ofte for forestillinger, litteratur og emner med tungt socialrealistisk indhold, her møder de et poetisk, eftertænksomt og æstetisk univers med nykomponeret elektronmusik, skæve tekster og dukker med alt for lange arme og ben, søgende blikke og stemmer der stikker af i alle mulige retninger.

Forestillingen har premiere på TeaterBLIK d. 24. januar 2026 og præsenteres på KLAP 2026

 

Forestillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Koda Kultur og Wilhelm Hansen Fonden

 

Idé og kunstnerisk udvikling: Gertrud Exner
Instruktør: Rolf Søborg
Dukkemager: Katrine Karlsen
På scenen: Maria Grønlund Malling og Bjarne Kalhøj
Komponist: Anja Tietze Lahrmann
Kostumer: Trine Walther

I mellemtiden

Info​

Turneperiode:
Sæson 25/26, 26/27, 27/28

Aldersgruppe: Fra 11 år - 16 år (6. - 10. klasse)

Tekniske Specifikationer:

Kommer snarest