Ideen var at lade børn undervise af en fysiker og forsker i nogle ret svære emner for derefter at lade dem udfolde sig kreativt og fantasifuldt over det de havde lært. Det kunne være gennem musik, billedkunst eller teater. Undervisningen blev varetaget af professionelle kunstnere.
Gennem en uges intensivt arbejde fik de hver dag stimuleret både de intellektuelle læringsapparater, og samtidig havde de en kreativ udfordring, hvor de skulle omsætte deres viden umiddelbart efter. Det resulterede afslutningsvis i en forestilling hvor alle børn medvirkede, og som var en præsentation for forældre, lærere og elever på skolen.
Det interessante var, at se hvordan børn uden egentlig forudsætning for at skabe kunst, med dette fælles udgangspunkt i noget meget tørt og faktuelt, pludselig som den naturligste ting i verden,var i stand til at udtrykke sig både abstrakt og personligt. Resultaterne var altid på et højt niveau, og noget helt andet end de ville være kommet frem til gennem et normalt billedkunst eller drama forløb.
Forløber blev gennemført på 4 skoler i kulturregion vadehavet, i de fire tilhørende kommuner med i alt 7 klasser på 4-5 klassetrin.
De med virkende skoler var: Blåvandshuk skole (Varde kommune), Nordby skole (Fanø kommune), Digeskolen (Tønder kommune) og Fourfeldtskolen (Esbjerg kommune)
Forløbet var en stor succes alle steder, og modtog kæmpestor applaus både fra de medvirkende, inklusiv lærerne, og de som kom og så det udefra den sidste dag.
Holdet bag projektet var:
Gertrud Exner: projektleder og teateransvarlig
Peder Worning: fysiker og forsker ved Hvidovre hospital
Mariel-Louise Exner: billedkunstner
Jens Hørsving: lydkunstner